Måleoperatør - kvalitet, præcision og mennesker går hånd i hånd.

Elos Medtech AB
Elos Medtech AB

Posted on Nov 7, 2026

Du behøver ikke kunne se forskel på 0,01 mm og 0,02 mm med det blotte øje – heldigvis har vi avanceret måleudstyr til den slags. I rollen kombinerer du præcision og kvalitet med moderne måleteknologi, mikroskoparbejde og digitale systemer. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse, arbejder systematisk og har lyst til at lære. Hos os er kvalitet ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi måler på hver eneste dag.

Om Elos Medtech

Elos Medtech er en af verdens førende udviklings- og produktionspartnere for virksomheder inden for medicoteknologi. Med afdelinger i Schweiz, Sverige, Danmark, Tyskland, Kina og USA har vi specialiseret os i udvikling og produktion af implantater, instrumenter og komponenter til medicoteknologiske løsninger.

Vi søger mennesker, der deler vores værdier: passion, tillid og resultater, og som har lyst til at udvikle sig sammen med os. Hvis du er klar til at bringe dine kompetencer og dit engagement i spil i et miljø, hvor samarbejde og fælles resultater er i fokus, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Din rolle

Du bliver operatør i vores måle- og efterbearbejdningsteam, som i dag består af 11 dygtige medarbejdere fordelt på 2 skift. Vi søger dig til vores faste daghold. Du får en teknisk hverdag, hvor du arbejder med avanceret måleudstyr, mikroskop og digitale systemer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Præcisionsmåling af emner ved hjælp af Zeiss, Keyence og profilprojektor

  • Betjening af måleudstyr og arbejde med mikroskop

  • Visuel kontrol af produkter og kvalitetssikring

  • Registrering af produktionsdata og dokumentation i vores IT-systemer

  • Overholdelse af gældende kvalitets- og sikkerhedskrav

  • Samarbejde med kolleger på tværs af afdelingen

  • Bidrage til løbende forbedringer af processer og arbejdsgange

Hvem er du?
  • Har teknisk forståelse og interesse for måleteknologi, kvalitetskontrol og præcisionsarbejde

  • Har flair for IT og lyst til at arbejde i digitale systemer som Axapta og Mestec

  • Arbejder systematisk, omhyggeligt og ansvarsbevidst – også når detaljerne er små og tolerancerne snævre

  • Du behøver ikke have erfaring med præcis samme type produktion. Det vigtigste er, at du er lærevillig, teknisk nysgerrig og motiveret for at udvikle dig i rollen. Du trives med både selvstændigt arbejde og teamwork og behersker dansk i skrift og tale. Engelsk er en fordel, men ikke et krav.

Arbejdstid

Du bliver en del af vores faste daghold:

Mandag – onsdag: kl. 07.00 – 15.00
Torsdag – fredag: kl. 07.00 – 14.45

Med flextid kan du møde mellem kl. 06.00 og 08.00, så arbejdsdagen i højere grad kan tilpasses din hverdag.

Derfor skal du vælge Elos Medtech
  • Fast daghold – uden skiftende arbejdstider

  • Flextid med mulighed for at møde mellem kl. 06.00 og 08.00

  • Frihed under ansvar i en hverdag med tillid og selvstændighed

  • En teknologisk arbejdsplads med Zeiss, Keyence, måleudstyr, mikroskop og digitale systemer

  • Pensionsordning

  • Sundhedsforsikring

  • Kantine- og frugtordning

  • Massageordning

  • Adgang til veludstyret motionslokale

  • Personaleklub, gaveklub og meget mere.

Vil du være med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Department Manager Production, Torben Jensen på torben.jensen@elosmedtech.com.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV via ansøgningslinket.

Bliv en del af Elos Medtech – hvor kvalitet, præcision og mennesker går hånd i hånd.